Bountykugler
1 dåse kondenseret mælk
2 tsk vaniljesukker
Ca 200 g kokos
Overtrækschokolade - vælg den du bedst kan lide, jeg har brugt mørke overtræksknapper.
Alle dele blandes (ikke chokoladen selvfølgelig!)
Kan trilles til kugler med det samme, men jeg synes det var nemmere i kold tilstand, så jeg havde blandingen på køl til dagen efter. Så trilles der alle de kugler man kan få ud af det, i de størrelser man ønsker, og disse overtrækkes med smeltet chokolade - køles af og kommes i glas eller bøtte, som opbevares på køl... Så vidt jeg kan finde ud af skulle de kunne holde sig en uges tid - hvis de når at blive så gamle. Kan dog ikke se hvorfor de ikke skulle kunne holde sig længere hvis blot de kommes i tætsluttende emballage!!!
Havregrynskugler
OBS. De laves mest på slump... Men ca sådan her...
4 dl havregryn
2dl kokos
200g smør smeltet (eller flydende margarine alt efter smag)
4 spsk cacao
4 store spsk kaffe (gerne stærk) - jeg kan godt lide smagen af kaffe men den bliver ikke gennemtrængende ved dette forhold!
1 1/2 dl sukker (rørsukker)
2 tsk vaniljesukker
Kokos og eller krymmel til at trille i.
Alt blandes godt - hvis blandingen virker meget våd tilsættes mere havregryn eller kokos som man lyster. Stilles på køl da de er nemmere at trille når blandingen er kold.
Trilles i en passende størrelse (alt efter smag og behag) og trilles i kokos eller krymmel (eller en blanding). Kommes i tætsluttende emballage og stilles på køl.
Velbekomme
Ingen kommentarer:
Send en kommentar