I aftes fik vi den gyldne sms fra svogeren at vandet var gået og de kørte afsted mod sygehuset...
Jeg skal være tante og jeg har en helt speciel følelse lige for det punkt. Dels er det en længe ventet lille pige der skal ud i verden, og hendes dejlige forældre har været så grueligt meget igennem for at komme til dette punkt. Og da jeg (vi) jo mærkelig nok selv har været i samme situation, så ved jeg og mange sorger det har kostet indtil punktet med de to streger...
Mine følelser er meget specielle, tror det ligger i at jeg jo selv , efter nr 4's ankomst, blev steriliseret da jeg ikke ønsker flere. Men det er jo en lille baby, og jeg er spændt på hvilke mavefornemmelser der kommer når jeg skal se hende for første gang. Mange af mine bekendte siger deres æggestokke har klabret hver gang de ser og holder en baby, dette tror jeg ik mine er i stand til, men jeg elsker derimod duften af lille og nyfødt, og den kan man aldrig få for meget af...
Indtil nu har jeg bare haft æren af at være faster til to skønne poder, som jeg vil ønske jeg så lidt mere til, men nok om det. I min titel som faster, har der altid været lidt skarphed, fordi at de regler der er for mine unger og bør være for mange andre unger, ikke rigtig fandtes i deres eget hjem, så når de var her synes de jeg var lidt skrap... Men er slet ikke i tvivl om at ungerne kan lide mig alligevel, de kan tilmed godt lide at være her fordi de ved hvor grænserne går og derfor kan indordne sig efter dem frem for hele tiden at være på vagt over hvornår man måske er kommet på den forkerte side af grænsen.
Men så er jeg igen tilbage til mit lidt usikre og til tider sure/gnavne mig, hvornår er der for mange regler og for små grænser... Kan tit være i tvivl. Og man skal passe så uendelig meget på ikke at skade sine børns selvværd og nysgerrighed, samtidig med at man ikke skal lade dem styre hele hytten. Men det gyldne spørgsmål er vel altid om man stiller for høje krav og måske har for store forventninger til sine børn. Det er sku svært at være den super dejlige mor og samtidig have unger der arter sig bare lidt som man ønsker det - og jeg fejler meget tit på den konto... Men hva når man ved det, og erkender det, så kan man jo så arbejde på at forbedre det ;-)
Nå men tilbage til den lykkelige omstændighed... Jeg venter og venter på den næste sms, og det at det tager såååå lang tid kan godt bekymre mig (bare det ikke er fordi der er noget galt osv med underlige trælse tanker...) men mon ikke det bare er en lille familie der har haft en hård nat, og derfor lige tager en slapper inden man skriver rundt og folk kommer rendende. Kan da huske da vi fik William i sin tid. Det tog 24timer med veer og så røg jeg i akut kejsersnit. Vi tog en kort lur og havde vel knap lagt Tlf efter sms'erne før det første hold gæster stod på stuen... Det havde jeg nok lavet om hvis jeg kunne, men hva det gik jo alligevel.men af samme årsag har jeg det bedst med at komme på besøg når familien er kommet hjem i vante rammer og der er kommet lidt ro på situationen. Men iiiihhh hvor jeg glæder mig til at se lille Ida Marie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar