lørdag den 26. oktober 2013

Super nemt og lækkert rugbrød

Bagerens rugbrød er dyrt, og købe-rugbrød er temmelig kedeligt, så selvfølgelig skal Holger (surdejen) i brug til at lave mine egne rugbrød, som vi forhåbentlig alle i familien kan lide og sætter pris på.

Her kommer opskriften.

  • 4 dl surdej
  • 12 dl vand
  • 4 dl skårne rugkerner
  • 4 dl knækkede hvedekerner
  • 8 dl rugmel
  • 8 dl hvedemel
  • 1 ½ spsk salt
  • evt. sovse kulør (Ja det er snyd, men rugbrødsfabrikkerne gør det også.) Det behøves ikke man få blot et lidt lysere brød, hvilket jeg ikke synes gør noget. 

Surdej, vand og kerner blandes og stilles på køkkenbordet med låg over til dagen efter for at blødgøre dem.
Dagen efter tilsættes det sidste og det hele røres godt sammen. Det er en klæg dej, det skal det være.
Dejen hældes på forme, jeg smøre mine med sprayolie ikke meget men bare lige lidt. Jeg fik to lidt mindre og en lidt større (ha ha ;-) det kan du jo bruge til meget ik??? Men brug hvad du har og fyld dem op som det passer dig), men det er jo i den sidste ende et spørgsmål om hvor store brød man ønsker og hvilken str forme man er ejer af. Fornem dig frem, dejen skal have plads til at hæve lidt.
Formene dækkes med film og så stilles de på køkkenbordet til hævning i 1-2 timer, jo mere det får lov at hæve jo luftigere brød får man i den sidste ende, så det kan svare sig ikke at have travlt.

Når de er hævet til ønskede str skal de i ovnen ved 200 grader i ca 1 time, man ved de er færdig når de slipper formene nemt. Så skal de lige køle af til det punkt hvor de kan komme i en plastikposer uden at smelte den. De kommes i pose fordi skorpen er lidt hård og dampen der opstår i posen er med til at blødgøre den så man ikke brækker tænderne.

Jeg prøvede at fryse det ene brød ned for at se hvordan det blev efter optøning, og det er godt nok, men selvfølgelig er der en forskel på nyt og nyopståede brød...

Velbekomme.

Ps. Min store søn William, som ikke ønsker rugbrød kom hjem fra skole dagen efter og det første han sagde var at hans madpakker bare smagte lækker og det brød ville han gerne have med igen næste dag... Han har siden haft rugbrød med hver dag og kommer stadig hjem med en spist madpakke ;-) Det må da siges at være en succes og helt klart et brød jeg vil fortsætte med at lave hver uge, men i halv portion da det så passer til vores forbrug af brød i løbet af en uge - det er jo bedst når det er rimelig frisk. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar