torsdag den 29. august 2013

Testkage

Testkage af kakaobunde med fyld af limemousse, hvid chrunch chokomousse. Smurt op med 1:1 mørk chokoladeganache og pyntet med fondant/marcipan overtræk.




Jeg skal lave en kage på bestilling til 40 pers. Vi snakkede om at det kunne være sjovt at afprøve lime mousse for det har jeg læst om i flere blogs, men aldrig prøvet... Inden den store kage så skulle der lige laves en testkage, som så blev til en fødselsdagskage til samme skønne kvinde som skal have den store kage.

Kagen består af kakaobunde med et tykt lag limemousse fra momses univers. Et lag  chokolademousse med hvid crunch chokolade. Smurt op med 1:1 chokoladeganache af mørk chokolade. Og når nu det skulle være en test så skulle jeg da prøve at blande fondant og marcipan til overtrækket... Jeg havde kun sådan noget billigt marcipan, og det er noget grovere end det dyrere, så det kunne ses, men smagen - det var meget bedre end ren fondant så det skal klart prøves igen - bare med noget bedre marcipan. Skal en tur til Tyskland på mandag, for at gøre indkøb til føsdag og bagning så må vi se hvad jeg kan finde dernede.

Den smagte okay, men laget af limemousse skal ikke være sååå tykt, og det må godt være en kraftigere chokoladesmag i chokolademoussen. Men ellers er kagen godkendt... Så nu skal der bare planlægges tidsforbrug og indkøb til den store kage!!! (Som i øvrigt skal afleveres dagen efter Malues føsdag, og dermed dagen inden vi skal holde hendes føsdag, så det bliver en bage uge vi går ind i nu her...)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar